“Rummeligheden”

Du prøver at forstå, du rækker hånden ud,
du severer det mad du ikke har, du græder deres tårer, bærer deres flag og vasker deres beskidte tæer,
kysser den onde mund og giver ly til deres fremmehed.
Dit øje er blåt, dit sind er lyst og du er rummeligheden selv, der kan vi søge ro for alverdens kanoner, de sylespidse tunger og skarpe kløer vi er blot mennesker, blot søstre og brødre tak.